Ny hjemmeside om trotskisme

Ny hjemmeside om trotskisme.
Hvorfor nu det?
Hvem var Trotsky og hvorfor er han aktuel?
Denne hjemmeside vil forsøge at fremstille Trotsky som den revolutionære marxist han var og som spillede en hovedrolle i den russiske revolution 1917.
Vi vil forsøge at præsentere Trotsky som politiker sådan som han var – uden på nogen måde at være dogmatiske eller doktrinære.
Men vort udgangspunkt er, at Trotsky – i det store og hele indtog nogle korrekte politiske standpunkter i sit liv.
Der skal være plads til både kritik og ros af hans mange analyser og politiske holdninger.
Men jeg mener, at Trotskys principielle holdninger var rigtige – i modsætning til borgerlige, reformistiske eller centristiske holdninger.
I den forstand har jeg på forhånd taget parti for Trotsky og hans principielle holdninger til imperialisme, kapitalisme, reformisme og centrisme.
Med udgangspunkt i et grundlæggende trotskistisk standpunkt vil jeg forholde mig kritisk til alle fænomener i nutidens senkapitalistiske samfund.
Det gælder holdninger til tidens imperialisme, kolonialisme og til borgerskabets forskellige ideologier: liberalisme, konservatisme og socialliberalisme og deres forskellige afskygninger.
Og det gælder arbejderbevægelsens og venstrefløjens reformistiske og centristiske holdninger.
Der vil ikke blive lagt fingre i mellem i kritikken af ovennævnte fænomener og tonen vil – af og til – være barsk og bidsk.
Det er nødvendigt at kalde en spade for en spade og ikke pakke sine holdninger og standpunkter i floromvunden tale og skrift.

De borgerlige mediers legitimerende rolle.
I det nuværende postindustrielle og senkapitalistiske samfund i vor del af verden spiller medierne en mere afgørende rolle for bevidsthedsdannelsen end nogensinde.
De borgerlige medier er i den grad dagsordensættende for den offentlige debat, så der næsten ikke bliver plads til afvigende synspunkter.
Det er i dag i sig selv kontroversielt at fremsætte opfattelser, som adskiller sig fra dagens borgerlige ’mainstream’-holdninger. Bestemte ’diskurser’, – måder at italesætte bestemte emner på, – er dagsordensættende for den offentlige debat.
Dette forhindrer en ordentlig og sober debat for andre end dem, som repræsenterer mere eller mindre ’mainstream-holdninger.
Den borgerlige offentlighed er mere end længe blevet ensrettet og konform og giver meget lidt plads til afvigende opfattelser.
Den – der ikke accepterer de givne præmisser for den offentlige debat – kan ikke deltage i diskussionen.
Den som har en decideret afvigende og anderledes opfattelse kommer ikke til orde i de større medier og bliver således ikke hørt i den store brede offentlighed.
Derfor er der brug for alternative politiske fora i medierne med andre anderledes klare politiske holdninger end de på bjerget herskende.
Men dem er der imidlertid ikke mange af på dansk.
På venstrefløjen er der vel kun Modkraft og Kritisk Debat som befinder sig ”til venstre for Socialdemokratiet”.
Begge medier er knyttet til den eksisterende politiske og faglige venstrefløj. Modkraft tæt knyttet til Enhedslistens forskellige grupperinger og Kritisk Debat til en reformistisk venstrefløj.
Der mangler således en platform, hvor et kritisk og konsekvent revolutionær marxistisk standpunkt kan komme til udtryk.
Det er mit håb, at hjemmesiden www.trotskyidag.dk vil udvikle sig til en sådan diskussionsforum.

En tanke om "Ny hjemmeside om trotskisme"

  1. paboni Forfatter

    Dette er blot en prøve for at se om funktionen Kommentar virker på sitet.
    29. juli 2014.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>